For at se program for de enkelte scener - tryk på scenenavn.

Skagen Kultur- & Fritidscenter

- Skagen Kultur- & Fritidscenter er placeret centralt i Skagen midtby med under 5 minutters gang til byens gågade. Salen har en kapacitet på 1500 tilhørere. Fredag aften er der mulighed for henholdsvis stå- og nummererede siddepladser.

Torsdag og lørdag aften samt lørdag eftermiddag er der udelukkende siddepladser.
 

Havnescenen

Havnescenen finder du i smukke omgivelser centralt placeret ved Skagens berømte og elskede lystbådehavn. Oplev god musik i teltet, mens du nyder den helt unikke stemning. Det er også her du finder Café Bøjen, der serverer hjemmelavede småretter med udgangspunkt i fisk. Her er både stå- og siddepladser med en kapacitet på 1.000 tilhørere.

Billetter til torsdag, fredag og lørdag aften og hele søndagen kan købes i forsalg via festivalens webshop.

Billetter til dagskoncerterne torsdag, fredag og lørdag samt ikke solgte billetter til aftenkoncerter kan købes ved indgangen til Havnescenen på dagen.

 

Torvescenen

- ved det smukke Kulturhus Kappelborg (tidligere skole) finder du Torvescenen med plads til 300 tilhørere. 50 meter fra byens gågade får du her serveret både midtbyens puls og musik i topklasse. Lydniveauet er halv-akustisk/elektrisk.

Billetter købes v/ indgangen på dagen

Kulturhus Kappelborg

Festivalens nyeste spillested blev oprindeligt opført som folkeskole i 1901, har siden 2011 været byens populære kulturhus. De nænsomt restaurerede lokaler rummer musikskole, bibliotek, lille biograf samt forenings- og udstillingslokaler og en sal, der fungerer som festivalens intimscene med plads til kun 130 gæster.

Billetter til aftenkoncerter kan købes i forsalg via festivalens webshop.
Billetter til Morning- og Lunchtime koncerter kan købes på billetkontoret i festivalugen eller ved indgangen på dagen.

 

Skawbaren

- findes i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Baren er samlingssted for festivalens kunstnere og frivillige, og gæster er meget velkomne. Musikken begynder, når det sidste ekstranummer er spillet i den store sal. Hvad der sker, når folkemusikere mødes, er ikke til at forudse.

Der er fri entré til baren, hvor der er plads til ca. 150 ved borde og stole.

Indgang fra den store P-plads.

 

Skagen Kirke

Skagen Kirke, Ved Kirken 2, hvis tårn kan ses fra det meste af byen. Kirken ligger lige ved gågaden. 

Den nuværende kirke afløste i 1841 Sct Laurentii Kirke, bedre kendt som ”Den tilsandede Kirke”.   Det var C.F. Hansen som tegnede kirken. I 1910 blev den ombygget efter tegninger af Ulrik Plesner og Thorvald Bindesbøll. Kirken er kendt for sit lyse rum og den fantastiske akustik.  Der er plads til 450 publikummer.

Kirken er åben hver dag kl.10.00-18.00.

Back to Top ↑

 
     
     

Mediepartner og hovedsponsor:                           Hovedsponsorer: