Stine Klingsten med band - Danmark
29. mar 2022Årets Helge 2020
”I januar 2020 modtog jeg et opkald fra Dorthe og Svend Erik fra Skagenfestivalen. De fortalte at de havde hørt min sang og var rørt over den og mit talent. De ville derfor tildele mig prisen Årets Helge. Jeg blev mundlam, utrolig rørt og meget stolt. I 2021 modtog jeg prisen i Korsør Kulturhus - og den bliver også fejret i Skagen i år. Prisen giver et skub og en tro på, at man er på den rigtige vej.”
Med et forførende nærvær og et smittende humør rækker Stine Klingsten ud over scenekanten, når hun fortæller historier fra et liv med oplevelser fra både den gode og dårlige ende af spektret. Når hun synger sine sange om kærlighed, tab og troen på livet, inviteres lytterne helt ind i de gribende fortællinger.
Ken Thomsen: “Stine Klingsten formår, at balancere på kanten mellem det charmerende banale og grænse til der, hvor det bliver for letbenet. ... Det behøver ikke være så skidekompliceret, påtaget dybt og artsy for, at være god pop-poesi”
Stine Klingstens debutalbum udsendes lige inden Skagenfestivalen.
Stine Klingsten: Sang, guitar og sangskrivning.
Søren Schack: Guitar
Johan Stene: Cello
Troels Skjærbæk: Bas og kor
Peter Dombernowsky: Trommer
Lørdag 11.45, Torvescenen