Under Skagen Festival vokser byens indbyggertal enormt, så det er en god ide at være tidligt ude for at sikre sig overnatning. Skagen Festival tilbyder overnatning på vores festival-camp Skagen Stadion Festival Camp. Du kan booke ophold online via skagenfestival.dk    

I festival-dagene kan ledige pladser på campingpladsen købes ved fremmøde på vores billetkontor i Kulturhus Kappelborg. 

Har du spørgsmål eller brug for hjælp når du køber overnatning, kan billetkontoret kontaktes: billetkontor@skagenfestival.dk . Billetkontorets åbningstider kan du se HER

 

Skagen Stadion Festival Camp

Skagen Stadion Festival Camp er beliggende på Stadionvej 2, 9990 Skagen. Her bor du godt & billigt - med gå-afstand til havn og midtby (ca. 1.3 km) hvor du finder vores festivalscener. Lækker badestrand ved Damstederne (den gamle kongevilla 'Klitgården') kan nås på en 10-minutters gåtur og Klitplantagen med Den tilsandede Kirke og mange dejlige gå- og MTB-ruter ligger 'i baghaven'. 

* Pladsen åbner søndag den 26. juni kl. 15.00 og skal forlades senest mandag den 4. juli kl. 12.00.

* Indkørsel til pladsen skal ske via parkeringspladsen foran Skagen Stadions hovedbygning.

* Pladsen er inddelt i et antal afmærkede klynger til autocampere, campingvogne og telte.
  Det er vigtigt, at man bestiller plads til den rigtige enhed,  da telte, campingvogne og autocampere
  i henhold til brandreglerne skal holdes adskilt.

* Der bliver i år mulighed for at tilkøbe EL til campingvogne og autocamper på pladsen.
  Det koster 300 kr. uanset hvornår du ankommer. Husk 25 m elkabel

* Vi anbefaler ALLE campister at medbringe røgalarm og evt. gas alarm for en sikkerheds skyld.  

* Check-in sker ved henvendelse i Campinfo, som findes ved indkørslen til pladsen.

* Parkering ved telte og campingvogne er ikke tilladt, men der er parkeringsmuligheder lige udenfor pladsen.

* Grill må kun ske på de afmærkede grill-pladser.

* Fri adgang til flotte toilet- og badeforhold.

Eneste krav for at bo på pladsen er, at alle over 12 år har købt min. 1 koncertbillet i forsalg til flg. koncerter: 
Havnescenen - aften eller søndag
Skagen Kultur- og Fritidscenter - aften eller lørdag eftermiddag
Kulturhus Kappelborg - aften

Priser:

Rengøring

Toiletter og baderum er som udgangspunkt åbne hele døgnet, men de rengøres løbende og kan derfor være lukket i kortere perioder i løbet af dagen.
Baderummene er dog lukkede fra kl. 22 til kl. 07.
Der er opstillet affaldsstativer på pladsen – brug dem og hjælp os med at holde pladsen pæn.
Er affaldsposen fuld, eller skal du af med store stykker affald, så henvend dig i Campinfo ved indgangen.

Flere overnatningsmuligheder.

Udover Skagen Stadion Festival Camp findes der også andre muligheder for overnatning.
Der er et stort antal hoteller i Skagen og omegn. Se mulighederne på Toppen af Danmark hvor der også er
mulighed for at booke oplevelser samt finde information om Skagen.

Hvis I er mere til at leje et feriehus er der også rig mulighed for det, både igennem bureauer og private.
Se mere her: Skagen.net og Skagen Guide .

 

Back to Top ↑

 
     
     

Mediepartner og hovedsponsor:                           Hovedsponsorer: