Nyhedsbrev - september 2021

10. sep 2021




Nyhedsbrev

Sommeren lakker mod enden og det samme gør forsamlingsforbud og restriktioner, og de mange udfordringer vi har haft de sidste to år omkring aflysninger af Skagen Festival. 

Vi ser alle frem til en tid uden begrænsninger, og nogle af de ting som vi har arbejdet på, kan bruges i fremtiden.

Som menneske har vi alle behov for ”at blive set af hinanden”. At blive set og værdsat er et af grundelementerne i opbygningen af fællesskaber, som en festival jo også er. 

TÆNK at man kan savne nogen så MEGET, som alle jer musikelskende gæster, venner og musikere.

Den kæmpe kærlighed vi har fået fra jer derude, tyder på, vi ikke er de eneste, der trænger til at være sammen om musik, venner, fadøl og frisk Skagen luft.


Her i Skagen glæder vi os til den ældste folkemusik festival kan løbe af stablen torsdag den 30.juni til og med søndag den 4.juli 2022 med to års forsinkelse. 

Vi håber på rigtig god vind i sejlene helt frem til sommeren 2022, hvor Skagen Festival kan præsentere en vifte af den skønne musik fra danske og internationale kunstner og band i skøn forening med Songwriter’s, spillemænd og troubadourer. 

Vi glæder os helt vildt til at sige ”It’s Good to see You” og byde på fire dage med musik, mad og en by fyldt med musikelskende gæster.

Skagen Festival

 


Back to Top ↑

 
     
     

Mediepartner og hovedsponsor:                           Hovedsponsorer: