Nalle & His Crazy Ivans Feat. Søren Rislund - Danmark
22. jan 2019Det handler om at skære ind til benet og finde kernen.
Det handler om at:
Præsentere musikken i den reneste og ædleste form.
Finde sine rødder, grave dem op og vise dem frem.
Søren Rislund købte sin første mundharmonika i starten af 1960erne, da en livslang kærlighed til bluesmusikken fik tag i ham. Siden henslæbte han 40 år med at levere gode og kvalificerede grin til danskerne i komikerduoen Monrad & Rislund. Men bluesharpen var med ham hele vejen, og nu bruger han den, hvor den virkelig passer og værdsættes.
Nalle & His Crazy Ivans har udgivet 4 CD’er siden starten i 2009.
Den nyeste, Crossroad, udkom sidste år.
Klip fra Jakob Wandams anmeldelse på www.bluesnews.dk:
”Arrangementerne er skåret helt ind til benet på Crossroad. Søren Rislund medvirker på mundharpe, lige som ved nogle af deres mange koncerter landet rundt. Sangene er velprøvede numre fra blues- og americanasangbogen, som Nalle & Co. har bladret grundigt i og fundet et ganske alsidigt repertoire, som klæder Nalles stemme godt. Alt i alt er Crossroad et virkelig positivt bekendtskab som viser et dansk sangerikon i rigtig fin form.”
Nalle: Sang og guitar
Henning Kaae: Sang og guitar
Ivan Sand: Sang og guitar
Søren Rislund: Sang og mundharmonika