Anders Blichfeldt - Danmark

22. jan 2019

Scenevant sangskriver

Fra interview: ”Det er sjovt at stå der og være en blærerøv eller hvad det nu er… Jeg kan ikke la’ være med at grine når vi spiller...og så griner folk igen.”

Sammen med Peter Viskinde dannede han i 1990 Big Fat Snake. Indtil 2018 har hans karriere drejet sig det projekt, hvor han har skrevet over halvdelen af gruppens sange; bl.a. de populære numre “Female Voice”, “Bonsoir Madame” og “Sittin’ in a Window”.

Sideløbende med Big Fat Snake, har Anders Blichfeldt udgivet fire soloalbums, skrevet sange til og sunget duetter med en del af sine kolleger, bl.a. Sanne Salomonsen, Søren Sko, Alberte Winding og Esther Brohus.

Siden 2010 er han, kun bevæbnet med en guitar, desuden blevet kendt som en dygtig og morsom foredragsholder, som med selvironi og stor musikalitet fortæller om sit liv og sine sange. En række af disse historier danner basis for det nyeste album, Docteur Bob.

Kærligheden til big band jazz, og anden orkestermusik sender med jævne mellemrum Anders på spændende eventyr med bl.a. DR BigBand, Underholdningsorkestret og andre større orkestre.

I 1998 vandt Blichfeldt en Grammy som Årets Danske Sanger.

 

Anders Blichfeldt: Sang og guitar.


Back to Top ↑

 
     
     

Mediepartner og hovedsponsor:                           Hovedsponsorer: